Hvem er jeg ?

Lidt om mig selv

Alexander Volodarski er født i 1962 i Skt. Petersborg og flyttede til Danmark som 14-årig sammen med sin mor.

I tre år op til sin afrejse til Danmark har Alexander modtaget undervisning af Vladimir Kimovich Kagarlitsky på Skt. Petersborg Kunstskole nr. 6 for særligt kunstbegavede børn og på byens kendte ”Pioner-palads”.  Især i 1975-6 blev deltagelsen til en hverdag for Alexander med daglig beskæftigelse i 3-4 timer inkl. lørdage ved siden af sin almene skolegang.

1970ernes Sovjetunionen var et meget lukket samfund. Der fandtes den gang kun en’ sandhed – det kommunistiske partis sandhed og det kommunistiske parti har desværre også haft en mening om malerkunsten. Det var ikke muligt at fravige partiets synspunkter om hvordan kunst skulle være. Med udgangspunkt i de den gang ”ildesete og farlige” tanker om såkaldt ”formalisme”, hvor tegning og form sættes i højsædet for malerkunsten, har Vladimir Kagarlitsky ført sine elever ud på en rejse ud til kanten af hvad man dengang kunne tillade sig. Det var en rejse til kunstnerisk selverkendelse ved at dyrke formsproget hos de store mestre i verdenskunsten som Rembrandt, Rafael, Leonardo da Vinci, Van Gogh, Modigliani, Picasso, Vrubel, Petrov-Vodkin…

Alexander var på ingen måde en færdiguddannet kunstmaler ved sin ankomst til Danmark og det var svært at gøre noget på egen hånd. Den 14-årige følte ikke, at han var i stand til at dele sin viden med nogen og det tog derfor mange år at forstå betydningen af de værktøjer, som Alexander fik med sig fra Skt. Petersborg skolen – det var nemlig kunsten af at lære selv.

Selvstudium kræver længere tid end normalt og der er mange faldgruber. Du kan f.eks. i flere år forfølge tanker og løsninger, der kan vise sig at være uden udvikling. Til gengæld er der intet, der rykker bedre og hurtigere, end hvis du indser noget på egen hånd. Det er her, du bliver indhentet af en højere grad af selvstændighed og modenhed som kunstmaler … og også som menneske…